Toilet rengøring hører til en af de mere kedelige opgaver under rengøring, og der er desværre ingen vej uden om toilettet.
Et toilet, som løber eller bruges regelmæssigt, vil danne render af kalk. Kalk i toilettet bliver især tydeligt, hvis der er okker i vandet.
Okker binder sig nemlig til kalken i toilettet, og giver den grimme gule rustfarve. Fjerner man kalk i toilettet, forsvinder okkeren også.
Fjern kalk i toilettet
I dette tip om rengøring af toilet, kommer vi ind på hvordan man rengøre selve toiletkummen for kalkrender. Der er mange forskellige måder at rengøre et toilet for kalk på, og vi tager dem en for en.
Fjern kalk i toilet med citronsyre
Her skal du bruge en toiletbørste, citronsyre, grydesvamp og toiletpapir.
- Start med at ”pumpe” alt vandet væk i toilettet med toiletbørsten. Dette gør det muligt også at fjerne den kalk i toilettet, som befinder sig under vandkanten.
- Kom herefter toiletpapir vædet i citronsyre på kalkrenderne og lad sidde natten over.
- Fjern toiletpapiret og skrub renderne med en grydesvamp og skyl ud.
- Nu skulle kalkrenderne gerne være væk i toilettet.
(Husk at bruge handsker under hele forløbet)
Fjern kalk i toilet med cola
I stedet for at bruge citronsyre til afkalkning af toilettet kan man bruge cola. Cola er meget syreholdigt og kan også fjerne kalk i et toilet. (Dette tip er indsendt af Hanne fra Hillerød)
Fjern kalk i toilet med toiletrens.
Toiletrens er nok den mest kendte måde at fjerne kalk fra toilettet med, og det virker også. Det er nok ikke den mest miljørigtige måde at gøre det på, så her kan du overveje andre alternativer. Det er bedre at bruge citronsyre.
Her skal du bruge toiletrens, toiletbørste, toiletpapir og en grydesvamp
Start med at ”pumpe” alt vandet væk i toilettet med toiletbørsten. Dette gør det muligt også at fjerne den kalk i toilettet, som befinder sig under vandkanten.
Toiletrens sprøjtes op under inderkanten af toiletkummen. Man kan så væde lidt toiletpapir med toiletrens og komme direkte på renderne. Toiletrens må ikke sidde for længe, da det æder emaljen i toilettet (se tid på flasken).
Fjern papiret og brug toiletbørsten rund i kummen og skyl ud. Lad toiletbørsen blive skyllet lidt af vandet så den bliver ren.
Fjern kalk i toilet med en pimpsten
Pimpsten er mit eget yndlings redskab til at fjerne kalk i toiletter og det virker rigtig godt, men kræver lidt kræfter. Pimpsten er en hvidgrå porøs stenart, som kommer fra vulkaner. Pimpsten bruges til mange ting heriblandt til at fjerne render af kalk i toiletter. Jeg ved at man kan få pimpsten i pulverform, men jeg vælger altid at købe pimpsten som en blok, som også fås hvor den sidder på et håndtag.
Det man gør med en pimpsten er at man lader den ligge i vand i nogle minutter
Pimpstenen kan nu bruges til at skrubbe tykke belægninger af kalk væk i toiletter.
Det smarte ved en pimpsten er af den ikke ridser. Har som professionel brugt pimpsten, til at fjerne kalk i toiletter med, hundredvis af gange.
Jeg håber, at du nu vil kunne få de grimme render af kalk i toilettet fjernet. Kommer snart med en vejledning til daglig rengøring af toiletter, hvorved man slipper for kalk og skidt i toilettet så man undgår at skulle bruge disse metoder.