Det kan vise sig at være en rigtig god idé at rengøre og vedligeholde din vaskemaskine, for det første holder maskinen længere, dernæst bliver tøjet renere, og sidst men ikke mindst – så slipper du for den der sure lugt maskinen godt kan afsondre ved for lang tid uden rengøring.

Rengøring af vaskemaskine behøver ikke være det store hovedbrud, men der er bestemt metoder der er bedre end andre, og endda gode huskeråd der gør at rengøringen ikke behøver foregå så tit.

Ud over de åbenlyse fordele ved at forlænge maskinens liv og sørge for at tøjet bliver vasket renere, så er der også miljømæssige hensyn du kan tage ved at rengøre maskinen, sagen er nemlig den, at en ren maskine vasker mere effektivt, og dermed bruger mindre energi end en der ikke er blevet rengjort.

Bliv klogere på rengøring af vaskemaskinen herunder.

Den lille og simple rengøring af din vaskemaskine

afkalker

Til at starte med kan du forsøge dig med de nemme løsninger, der er ingen grund til at finde det tunge artilleri frem, hvis maskinen måske ikke har kørt så længe, eller forekommer relativt ren inden rengøringen påbegyndes, så det har mere karakter af vedligeholdelse.

Men et rigtig godt udgangspunkt kan være at afkalke maskinen, på lige fod med fx en kaffemaskine fungerer en vaskemaskine ved hjælp af vand, og vand indeholder kalk, der potentielt kan sætte sig og stoppe vand i at løbe både ind og ud.

Til afkalkning er der flere muligheder, men pas også på her, for hvis du bruger for skrappe kemikalier, kan det i virkeligheden også skade maskinen, så start med noget der er mildt i brug, let at håndtere, og relativt miljøvenligt – nemlig citronsyre, som kan fås både koncentreret eller færdigblandet.

Som alternativ til citronsyre, kan bruges specifikke afkalkningsprodukter anbefalet af producenten af maskinen.

Overvej krystalsæbe

Sæbe

Når afkalkningen er tilendebragt, så skal du have fat i noget der efterhånden er en sjældenhed i de fleste husholdninger, nemlig fast brun krystalsæbe, det er et virkelig skrapt og koncentreret middel du skal være varsom med – men ca. en teskefuld til at vaske den tomme vaskemaskine igennem med, bruger du mere i den tro at det så bliver renere, så kan du risikere at stå med rummet fyldt med skum.

Den koncentrerede krystalsæbe er en virkelig stærk basisk sæbe, og ikke tilnærmelsesvis i nærheden af at ligne de normale sæber der kommer i vaskemaskinen, så her skal du være varsom, og gerne bruge handsker ved brugen af den koncentrerede sæbe.

Efter brugen af krystalsæben, er det en nødvendighed at du kører et ekstra langt program for at være sikker på at al sæben er kommet ud af maskinen, ellers kan det føre til ubehagelige overraskelser senere.

Af rent æstetiske grunde kan det være en rigtig god ide at gøre maskinen ren udenpå, hvilket bør ske med en ren karklud og en simpel opløsning med sæbevand i form af opvaskemiddel, få alt det udvendige snavs af, og tør efter med et rent viskestykke.

Maskinen har rigtig godt af sådan en kærlig hånd med jævne mellemrum, desværre kommer den ikke ligefrem og siger til når det er tid, men brug derfor din sunde dømmekraft og sanser i øvrigt til at afgøre hvornår tiden er kommet.

Når vaskemaskinen trænger til en hovedrengøring

Rodalon

Det er fint nok at køre den lille rengøring på fast basis, og når der er det nødvendige overskud i hjemmet til det, men af og til – det kan fx være en gang om året, der skal maskinen have den helt store tur, og du kan lige så godt se det i øjnene, det kommer til at tage sin tid, men både tid og penge er rigtig godt brugt, og kommer ikke skidt tilbage.

Det du starter med, det er at gøre maskinen ren både uden på og inden i, herunder vask af sæbeskuffer og diverse gummilister, brug en opløsning lavet på Rodalon, da det både bekæmper og forebygger skimmelsvamp, pas undervejs godt på ikke at blande Rodalon, Klorin eller andre basiske og/eller klorholdige rengøringsmidler med syre, fordi det kan frembringe klorgas, som ikke er særlig godt at indånde.

Dernæst kan det være en rigtig god ide at udskifte dele på din vaskemaskine, hvis de er nedslidte eller ødelagte, det kan være ting som sæbeskuffen eller gummilister på maskinen, der kan være angrebet af mørke pletter, der med al sandsynlighed er skimmelsvamp, specielt hvis de ikke forsvinder ved vask med Rodalon.

Herefter sættes maskinen i gang

Når du er kommet så langt, er det tid til at sætte maskinen i gang, så kør en vask uden noget i maskinen, og den skal være varm, 80-90 grader, alt efter hvad der er mulighed for, og med en opløsning af Rodalon i maskinen. Formålet er at få opløst de fedtede belægninger der kan være i tromlen, og vandsystemet generelt, som i virkeligheden kan komme fra de tilsætningsstoffer der er i den sæbe du selv tilsætter til maskinen.

Den varme vaske med Rodalon gør også at eventuelle syrlige lugte fra maskinen forsvinder eller bliver svagere, hvis lugten ikke forsvinder ved første vask, så gentag processen.

Når det hele er gjort, så kør et langt program for at få skyllet maskinen helt igennem, og evt. sæbe- og fedtrester helt ud af maskineriet, inden du går i gang med at vaske tøj igen.

Andre brugbare metoder til rengøring af vaskemaskinen

Opvasketabs

Hvis du har mod på det, så findes der faktisk andre metoder end de ovenfor beskrevne, så er det muligt at foretage rengøring af vaskemaskine med opvasketabs, hvilket lyder ufatteligt simpelt – men tricket består i at sætte en vask over på 90-95 grader, hvor du direkte i tromlen ilægger 3-4 opvasketabs, som virker både fedt- og sæberestopløsende.

Derpå sætter du endnu en vask over, igen 90-95 grader, og denne gang med to dl citronsyre direkte i sæbeskuffen, og når det er overstået, så vaskes en maskine på 90-95 grader med 3-4 opvasketabs igen, hvorefter maskinen er ren og lugtfri, og hvis det ikke skulle være tilfældet, så gentag processen.

Rengøring af vaskemaskinen med klorin eller eddike

Klorin

Hvis du er til den mere hardcore kemiske løsning, så kan du vælge at bruge klorin som en substitut for alle andre midler, men der her et par ting du lige skal huske, for det første er det sådan at hvis du renser med klorin, så skal maskinen ikke køre på mere end 40 grader, dernæst er der det problem at klorin har den bivirkning at det skader miljøet, så brug det ikke for ofte.

Et andet godt husråd er jævnligt at bruge eddike i stedet for skyllemiddel, eddikens bakteriedræbende kvaliteter kombineret med en del andre positive effekter gør det til et oplagt valg – eddiken hjælper til at fjerne genstridige pletter, den neutraliserer ubehagelige lugte, modvirker statisk elektricitet i tøjet efter vask, gør det let at fjerne både hår og andre fnug fra husdyr i hjemmet, modvirker gule pletter under armene, og giver en ren vaskemaskine, og så skulle det også gøre tøjet dejligt blødt.

Hvilken metode du vælger, er helt og holdent op til dig selv, men husk på at hvis du behandler vaskemaskinen godt, så vil den vaske dit tøj godt, og ved jævnlig pasning og pleje vil maskinen alt andet lige holde længere, og dermed reducere behovet for at skifte hele maskinen ud efter relativt kort tid i brug.

4.4/5 - (54 votes)

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here