De fleste danskere forbinder nok en klassisk støvsuger med en støvsugerpose gemt inde i en kasse på hjul, der har en slange og et mundstykke i den ene ende og en ledning i den anden. Flere og flere begynder dog at sværge til de moderne håndholdte støvsugere, som har sparet den store kasse væk, og som ovenikøbet også er helt ledningsfri og i stedet kører på batteri. Men hvilken støvsuger er egentlig den bedste?

Sammenligning af støvsugere – ledning vs. batteri

Det kan umiddelbart virke smart at vælge en batteridreven støvsuger, da der umiddelbart er mange praktiske fordele ved den. Dog er der også mange, der tvivler på, om en batteridreven støvsuger nu også suger lige så kraftigt og effektivt, som de klassiske støvsugere med ledning gør.

Vi skal derfor se nærmere på nogle af fordelene og ulemperne ved begge typer støvsugere. Hvis du overvejer at købe ny støvsuger, men du er i tvivl om, hvilken type der er bedst for dig, kan du læse mere i denne test af støvsugere, som gennemgår forskellige modeller og giver dig et godt overblik over egenskaber og priser.

Den klassiske støvsuger med ledning

Den klassiske støvsuger er stadig en favorit blandt rigtig mange. Det skyldes ofte, at sugeevnen er optimal. Du finder altså ikke en type støvsuger, hvis sugeevne kan måle sig med en klassisk støvsuger. Derudover kommer en klassisk støvsuger ikke blot med en ledning – den kommer også med en stor og rummelig støvsugerpose. Du behøver derfor ikke tømme den, hver eneste gang du har støvsuget, hvilket er tilfældet med mange håndholdte støvsugere. En klassisk støvsuger præsterer altså på effektivitet og rummelighed.

Ulemper ved den klassiske støvsuger angår til gengæld især praktikalitet og fleksibilitet. Det kan være tungt at trække rundt på en klassisk støvsuger. Mange ældre mennesker og folk med fysiske skavanker kan have svært ved at få støvsuget jævnligt, fordi det simpelthen er for tungt. Derudover kan selve ledningen naturligvis også være til gene. De fleste kender nok til problematikken om, at ledningen ikke rækker, og at man derfor hele tiden skal afbryde støvsugningen for at finde en anden stikkontakt – eller for at overgive sig til forlængerledningen.

Den moderne støvsuger med batteri

Den mest oplagte fordel ved en støvsuger med batteri er, at den er meget lettere at køre rundt med i hele hytten. Den vejer minimalt i forhold til en klassisk støvsuger. Derudover er den også mere fleksibel, da der ikke følger en ledning med, der begrænser det areal, den kan køre på. Du kan også nemt tage en støvsuger med batteri med hen til steder i hjemmet, som en større og mere klodset støvsuger ikke altid kan håndtere – det er for eksempel langt nemmere at få støvsuget trappetrinene med en håndholdt støvsuger med batteri. Du kan også nemmere tage den med ud til bilen og bruge den som en bilstøvsuger. Mange håndholdte støvsugere med batteri er nemlig også fleksible, så de kan skilles ad og gøres endnu mindre.

Ulemper ved støvsugere med batteri er naturligvis, at der er begrænset batterilevetid. Der er altså begrænsninger på, hvor længe ad gangen du kan støvsuge. Mange vælger at opbevare støvsugeren i sin ladestation, så den hele tiden er opladet og klar, men hvis du en dag glemmer at lade den op, kan du altså ikke spontant støvsuge hjemmet, før den har fået strøm på igen. Derudover skal du ofte, gerne efter hver støvsugning, tømme beholderen i støvsugeren.

Hvilken type støvsuger skal du vælge?

Kort sagt har både støvsugere med ledning og støvsugere med batteri en række fordele og ulemper. Derfor kommer valget helt an på, hvad du vægter højest. Skal du bruge en kraftig støvsuger, der altid suger fuldkomment pålideligt, kan du med fordel vælge en klassisk, stor støvsuger med ledning. Hvis du i stedet er træt af at slæbe rundt på et stort maskineri, og du ønsker mere fleksibilitet, vil en håndholdt støvsuger med batteri sandsynligvis være det oplagte valg for dig.

Rate this post

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here